Pokémon Go til iPhone og Android i 2016

Pokémon kommer til live næste år. Fra 2016 vil der komme et nyt spil fra Pokémon til iPhone og Android, og her er det ikke nok med at sidde hjemme og spille. Du skal nemlig ud og fange dine Pokémons
pokemon
Pokémon - foto: Nintendo

Har du før drømt om at være en 10-årige Pokémon-mester, men lider af det faktum, at du nu befinder dig midt i tyverne? Så er der gode nyheder til dig. Fra næste år vil der dukke et "Real World" Pokémon spil til smartphones, som giver dig muligheden for at spore og fange de små sataner via GPS, der skjuler sig omkring dig, dit hjem, din skole eller dit yndlings pizzasted.

Når du så har fanget din Pokémon, kan du træne dem og møde modstander, som selvfølgelig også er i gang med at spille. Er det ikke fedt?

Spillet siges at være gratis, dog vil der være en Pokébutik, hvor du skal købe Pokéballs og medicin til dine Pokémons. Så kan du også købe noget der hedder Pokémon Go Plus, som du kan se på billedet nedenfor. Pokémon Go Plus er udviklet til at vibrere, når du går forbi en Pokémon - på den måde behøver du ikke have spillet op at køre på din smartphone.

Nintendo er allerede fuld i gang med at udvikle spillet, sammen med virksomheden Niatic, som producere GPS-teknologi til mobile spil. Lanceringsdatoen er sat til 2016, men hvornår præcis i 2016 har Nintendo ikke afsløret endnu.

Her er videoen der skal vise hvordan Pokémon Go kommer til at se ud.