Apple lancerer iPhone 6S og iPhone 6S Plus

Apple har netop afsløret virksomhedens nyeste smartphone: iPhone 6S og iPhone 6S plus. Se specifikationerne her
iphone 6s
iPhone 6S og 6S Plus - foto: Apple

Så er de nye iPhones blevet introduceret i San Francisco ved Apples årlige begivenhed. Kaster man et hurtigt blik på de nye iPhones, ligner de sidste års iPhones på en prik. Så hvad er nyt?

3D Touch
Med 3D Touch er iPhonen blevet endnu smartere. Med et hårdt træk på skærmen, springer der nye muligheder op. Fx ved at trykke hårdere på en app, vil der komme nye funktioner, som gør appen hurtigere og nemmere at bruge.

Forbedret kamera
iPhone 6S og 6S Plus får en stor opdatering når det kommer til kameraet. Apple har nemlig bestemt at tilføje et 12 megapixel iSight kamera på bagsiden, samt 4K video optagning. Facetime kameraet har også fået en opdatering, som nu ligger på 5 megapixel.

Andre forbedringer
Begge iPhones kommer med 2. generation af Touch ID, som ifølge Apple er hurtigere og mere sikker. De nye iPhones drives af virksomhedens nyeste A9 chip med 64-bit processor. Selvom begge iPhones kommer i samme skærmstørrelse, som sidste års iPhone, er de blevet lidt tykkere. iPhone 6S måler 7.1mm, sammenlignet med sidste års iPhone 6, som kun måler 6.9mm. iPhone 6S Plus er også blevet 2mm tykkere.

Pris og lancering
Begge modeller kommer i tre forskellige udgave, nemlig 16GB, 64GB og 128GB i fire forskellige farver, sort, hvid, guld og rosaguld. Salget starter den 25. september i USA, Tyskland, Australien, Canada, Kina, Frankrig, Hong Kong, Japan, New Zealand, Puerto Rico, Singapore og Storbritanien. Vi forventer at de nye iPhones kommer til Danmark den 2. oktober 2015. De danske priser er endnu ikke blevet afsløret, men priserne skulle gerne lige fra 5.199 kroner for 16GB iPhone 6S modellen.

Hvad synes du om de nye iPhones?