Google lancerer Android Wear

Søgegiganten har netop lanceret en ny platform til smarte armbåndsure. De første enheder med Googles nye platform siges at være tilgængelige i løbet af 2014
android wear
Android Wear - foto: Google

Googles nye platform, Android Wear, som er rettet til smarte armbåndsure, vil køre på tredjeparts-enheder - på samme måde, som Android kører på tredjeparts-smartphones og tablets. LG og Motorola har meddelt, at de allerede er i gang med at planlægge enheder der skal køre Android wear.

- Vi er så begejstret for Android Wear. Platformen forstår dig og din forbindelse med verden, og du kan interagere med dem enkelt og effektivt, sagde Googles senior vicepræsident for Android, Chrome og apps, Sundar Pichai i et blogindlæg.

Google ser også ud til at have implementeret deres Google Now for stemmestyrede funktioner. Uret kan tændes ved at give en kommando, som "OK Google". Platformen vil understøtte kvadratiske og runde skærme, som altså kan betjenes med stemmen eller ved swipe.

Det bliver interessant at se hvordan det vil påvirke Samsung. Den sydkoreanske gigant lancerede for nylig sin anden generation af Gear, som kører Tizen og ikke Android.

Indtil videre er der ingen konkret udgivelsesdato for hvornår de første armbåndsure vil blive lanceret. De første enheder siges at være tilgængelige i løbet af 2014.