Gmail på Android får annoncer

Googles næste version af Gmail, version 4.6, vil efter sigende få annoncer på den populære e-mail app
gmail
foto: Google

En af de mest populære e-mail apps til smartphones og tablets er Googles Gmail app, som bl.a. er kendt for at være en annonce fri applikation. Men ifølge kilden, AndroidPolice, vil Google snart udgive en ny version af Gmail, nemlig version 4.6, som efter sigende skulle indeholde annoncer. Ifølge kilden vil annoncerne bl.a. blive vist på indbakken.

En anden funktion i opdateringen er, at 'ikke afsendte' meddelelser ikke længere vil ryge i udbakken, men i stedet blive vist på 'sendt' boksen. Her vil den blive vist som en advarsel og meddele brugeren at den ikke er sendt. Muligheden for at annullere en besked, er nu blevet fjernet fra appen. I stedet kan brugeren trykke på knappen tilbage for at annullere meddelelsen.

AndroidPolice siger også at have opdaget nye ikoner på appen, som angivelig er mørkere end de nuværende ikoner på Gmail appen. Tidligere på året opdaterede Google udseendet på deres Gmail til Android-, iOS- og computer-enheder.

kilde: AndroidPolice

kategorier: 
nyheder: 
Quick Text: 
Google