Officielt: Microsoft præsenterer Surface 2 og Surface Pro 2

I går aftes kunne Microsoft præsentere to nye Surface tablets, nemlig Surface 2 og Surface Pro 2. Begge enheder siges at blive lanceret i de danske butikker den 22. oktober
surface 2 pro
Surface 2 og Surface Pro 2 - foto: Microsoft

Microsofts næste generation af tablet, Surface 2 og Surface Pro 2, er endelig blevet præsenteret. Tabletterne siges at blevet designet til at konkurrere med selv de hurtigste Ultrabooks, som Samsungs Series 9 og Apples Macbook med Retina skærm. Surface 2 og Surface Pro 2 kører Microsofts nyeste opdatering til Windows, som er Windows 8.1.

Surface 2
Surface 2 er udstyret med en NVIDIA Tegra 4-processor, der forlænger batterilevetiden op til 10 timers underholdning. Tabletten omfatter en 10.6 tommer Full HD-skærm med 1080p, som er perfekt til film- og tv-oplevelse. USB-porten er blevet opgraderet til USB 3.0, mens kameraet er blevet forbedret med henholdsvis 3.5 megapixels (foran) og 5 megapixels (bagpå). Den nye Surface 2 siges at være tyndere og lettere end sin forgænger. Surface 2 er udstyret med Microsoft Office 2013 inklusiv Outlook RT, så du får den optimale e-mail-oplevelse. Enheden kommer i to versioner med henholdsvis 32GB og 64GB lagerplads. Se videoen til Surface 2 nedenfor.

Surface Pro 2
Surface Pro 2 er udstyret med fjerde generation af Intel Core i5-processor, som byder på stærkere ydeevne og op til 60 procent længere batteritid end Surface Pro. Enheden siges at komme med 8GB RAM og komme i fire forskellige versioner med henholdsvis 64GB, 128GB, 256GB og 512GB lagerplads. Se videoen til Surface Pro 2 nedenfor.

Pris og lanceringsdato
Surface 2 og Surface Pro 2 kan købes online via Microsoft Store og i butikker landet over, herunder hos ComputerCity, Elgiganten, Expert og FONA fra den 22. oktober 2013. Forudbestillingen starter fra den. 24 september fra kl. 14, enten online via Microsofts Store eller i de overnævnte butikker landet over.

Priser:

  • Surface 2, 32 GB: 3.399,- kroner
  • Surface 2, 64 GB: 4.199,- kroner
  • Surface Pro 2, 64 GB (4 GB RAM): 6.999,- kroner
  • Surface Pro 2, 128 GB (4 GB RAM): 7.799,- kroner
  • Surface Pro 2, 265 GB (8 GB RAM): 10.099,- kroner
  • Surface Pro 2, 512 GB (8GB RAM): 14.099,- kroner (Introduceres i Danmark senere)