Samsung lancerer Galaxy Tab 3

Samsung har i dag lanceret et nyt produkt - Galaxy Tab 3. Se specifikationerne her
galaxy tab 3
Samsung Galaxy Tab 3 - foto: Samsung

Knap to dage efter Galaxy S4 er kommet i de danske butikker, har Samsung allerede lanceret et nyt produkt. Denne gang er det dog en tablet med en skærmstørrelse på 7 tommer og 1.2 GHz dual-core processor.

Galaxy Tab 3 er mindre og lettere end dens forgænger Galaxy Tab 2, som havde en 10.1 tommers skærmstørrelse. Enheden er kun 9.9 mm tyk og vejer 302 gram. Se den fulde specifikation til Galaxy Tab 3 nedenfor.

Samsung Galaxy Tab 3 specifikationer:

  • Skærm: 7 tommer (1024x600px, 169ppi)
  • Processor: 1.2 GHz dual-core
  • Kamera: 3 megapixel kamera, samt 1.3 front kamera
  • Tilslutning: Bluetooth 3.0, USB 2.0
  • Hukommelse: 8/16GB + 1GB RAM (microSD slot op til 64GB)
  • Dimensioner: 111.1 x 188 x 9.9mm (302 gram WiFi og 306 gram 3G)
  • Batteri: Standard batteri, Li-ion, 4.000 mAh
  • Styresystem: Android 4.1 Jelly Bean
  • Netværk: WiFi og 3G

Samsung har endnu ikke oplyst om prisen og derfor kan vi desværre ikke sammenligne dens pris med Google Nexus 7 og iPad Mini. Galaxy Tab 3 WiFi versionen vil være tilgængelig i begyndelsen af maj måned, mens 3G versionen først vil dukke op i juni.