Kilde bekræfter specifikationerne på Galaxy Mega

Websitet Sammobile har bekræftet specifikationerne på Galaxy Mega 5.8 og 6.3
galaxy mega
Samsung Galaxy Mega 5.8 og 6.3 - foto: GSMArena

Hjemmesiden Sammobile, som har gode forbindelse til Samsungs medarbejder, har via deres blog, bekræftet specifikationerne på Samsungs kommende Galaxy Mega 5.8 og Galaxy Mega 6.3.

Galaxy Mega 5.8, som går under kodenavnet GT- I9152, vil have en skærmstørrelse på 5.8 tommer (qHD 960 x 520 pixels). På bagsiden har vi et 8 megapixel kamera og et 2 megapixel frontkamera. Processoren vil være dual core 1.4 GHz med 1.5 GB RAM og køre på Android 4.1.2. Jelly Bean. Bluetooth 4.0, Wi-Fi og GPS følger selvfølgelig også med. Galaxy Mega 5.8 vil være 9.7 mm tyk.

Galaxy Mega 6.3 vil have en skærmstørrelse på 6.3 tommer og komme i HD-opløsning. Ligesom på Galaxy Mega 5.8 har vi også et 8 megapixel kamera på bagsiden, mens forsiden er udstyret med et 2 megapixel kamera. Galaxy Mega 6.3 kommer med 1.7 GHz dual core processor, 1.5 GB RAM og køre på Android 4.1.2. eller 4.2.2. Bluetooth 4.0, Wi-Fi og GPS følger også med. Galaxy Mega 6.3 er kun 7.9 mm tyk.

Ifølge Sammobile, ønsker Samsung at bringe to forskellige versioner til Galaxy Mega 6.3, med og uden 4G LTE. Begge enheder vil komme i to forskellige farver, sort og hvid. Modellerne vil, ifølge Sammobile, blive lanceret i uge 20 (midt i maj).

kilde: Sammobile